Fixie-king.dk • Vis emne - Information om hjulbyggeri

Fixie-king.dk

Forum for cykelbude og andre cykelfetichister
Dato og tid er 20. aug 2018 21:58

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 435 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5 ... 22  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 26. apr 2010 19:46 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. jan 2010 22:45
Indlæg: 6572
Information om Hjulbyggeri:

Du vil gerne bygge dit eget cykelhjul men du ved ikke en disse om den slags. Det kan også være du bare ikke lige kan huske hvordan det nu er man fletter sådan et 4x hjul. Her følger links til steder der kan fortælle dig hvordan du gør.

Faglitteratur:


Den gode Sheldon Brown har selvfølgelig skrevet om hvordan man gør dette. Sheldon er generelt en gut man kan stole på og fortæller i hans afsnit på en let læselig måde hvordan man gør. Denne metode er der meget velset hos mange.

Har du brug for et opslag og steder hvor du kan slå specifik information op omkring hjulbyg findes der et par bøger der er interessante.

1. The Bicycle Wheel - En rigtig fornuftig bog af Jobst Brandt som fungere godt som opslag. Foretrukket af mange og anbefalet af Sheldon himself.

2. The Art of Wheel Building - Endnu et glimrende opslag om hjulbyggeri fra Gert Schraner. Lidt mere farverig og lidt rigere på historie.

3. Wheelbuilding - Skrevet af Roger Musson og skulle efter sigende være en af de mest pædagogiske bøger omkring hjulbyg der endnu er skrevet. Koster £9. Check evt. også hans egerlængdeberegner.

4. Barnetts Bicycle Manual - John Barnett har skrevet denne 684 sider lange bog som blandt andet omhandler hjulbyg. Hjulbyg starter på s.203 og løber de efterfølgende 66 sider.

Suplerende materiale:

- Wheelbuilding With Arup er en hjemmeside lavet af en amatør der har en hobby som hjulbygger. Han giver lidt gode tips og råd til hjulbyggeri og kommer desuden med en god checkliste. Hans hjemmeside rummer desuden en god liste med Nav specifikationer.

- Sutherland er et opslag. Her kan du blandt mange mange mange andre ting finde info omkring mange ældre fælge og et system til hvordan du finder den rette egerlængde manuelt.

- Myra-Simon- en rigtig god side der giver gode råd og tips til ting man ikke lige tænker over. De to gutter sætter sig også imod et af Sheldons tips omkring Loctite på eger.

Video-tutorials:

A. The Bike Tube - En side med gode step-by-step tutorials til hjulbyg. Som det jo tit er med tutorials så er disse heller ikke særligt dybdegående men giver en god fornemmelse for det grundlæggende.

B. Expert Village - Som sædvanlig er de ikke helt vildt dybdegående men har som en god ting undertekster for de folk der nu måtte have svært ved engelsk.


Egerlængdeberegning:

Bikeschool.com - En foretrukken egerlængdeberegner blandt mange. Her kan du vælge fra 16-48 eger og 0-5 kryds mønstre. God hjælpeside til at finde de rigtige dimensioner manuelt tilmed.

Lenni.info - Nav og fælge katalog. Super brugervenlig. Stor database der lader dig vælge mellem alverdens fælge og nav. Den kender alle de nødvendige mål for de komponenter den huser. Kan også bruges til manuel intastning.

Spocalc - En Excel dokument der kan regne din egerlængde ud. Det er såvidt vides denne database Lenni beregneren bruger. Så nu kan du også regne offline. Her får du tilmed en del ekstra info om de forskellige komponenter.

Spokelength.com - Meget simpel og hurtig at bruge hvis du kender alle dine mål. Dog begrænset egerantal.

DTSwiss - Gør lige som de andre, dog med den ekstra dimension der tager højde for den forventede vægt. Rimelig lille database, men med mange Mavic fælge. Har dimensioner på alt deres eget grej. Her kan du også lave et fint printet dokument af dine fundende mål.

Wheelpro.co.uk - Mesteren selv har også lavet en egerlængdeberegner. Udemærket værktøj. Gode ekstra tips. Husk også at læs hvorfor det er vigtigt at gemme sine beregninger. Printervenlig.

Spokeanwheel - hvis du er helt oldschool og vil regne det ud med papir, blyant og lommeregner.

Anderledes egermønstre:

Terminalvelocity - Side med flere sjove eger mønster, som 3 leading 3 traling og 36s crow foot.

Guide til 3 Leading 3 Traling

:!: Jeg er ikke hjulbygger og jeg har derfor ikke en chance for at bedømme om informationen der bliver givet er rigtig eller forkert. Egerlængdeberegningerne kan også svinge i udfald.
Jeg regner med at opdatere siden løbende, f.eks med egerlængdeberegninger på anderledes egermønstre hvor alle eger ikke er lige lange.

Kender i gode sider som i har brugt til hjulbyggeri kan vi sagtens tilføje dem til listen!


Senest rettet af Zdrenka 17. dec 2010 14:54, rettet i alt 2 gange.

Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26. apr 2010 20:18 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 5. maj 2009 19:12
Indlæg: 3717
Geografisk sted: Havnen
Skal den ikke smides i nybegynder/DIY

_________________
Baby if you lipslide my rail i will tap your butterbox


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26. apr 2010 22:03 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. jan 2010 22:45
Indlæg: 6572
Værktøj:

For at kunne bygge hjul skal du bruge noget værktøj. Noget værktøj er essencielt, såsom en nipplenøgle og en skruetrækker, mens det kan faktisk fint lade sig gøre at klare sig uden egerspændingsmåler, dishing tool og opretterbænk, hvis du er på et budget.

Nipplenøgle (Spoke key) - Dette er logisk nok det vigtigste værktøj når man skal bygge hjul. En god nipplenøgle skal passe tæt om nipplen for at gøre det svært at vride nipplen rund og dermed ødelægge den. Dette er særlig vigtigt når der arbejdes med alu-nippler. Med en god nipplenøgle kan man også opnå højere egerspænding som kan være påkrævet ved nogen hjulbyg.
Den normale størrelse er lavet til nippler med størrelsen 3.3mm /80 ga./0.130in men der findes 3 andre størrelser.

Opretterbænk (Truing stand) - Ikke et livsnødvendigt værktøj men gør det nemt og brugervenligt at bygge hjul. En sådan bænk er specielt god når det gælder om at centrere hjulet ordentligt i det radiale plan.
Alternativt kan en cykel vendt på hovedet bruges til både for og baghjul såfremt navene passer i gaffelenderne. Et par bremsekalipre med bremseklodser monteret, kan hjælpe med at ”dishe” hjulet rigtigt og få det helt lige. (Husk at vende hjulet i processen for at sikre at dishingen bliver korrekt).
Endnu en alternativ metode kan være at bruge en gammel forgaffel og en svensknøgle sådan her(http://img114.imageshack.us/img114/6592/hjul3.jpg).
Skruetrækker - En kort, lille og flad skruetrækker gør det nemt at skrue nipplerne stramme så du kan bruge nipplenøglen.

Egerspændingmåler (Spoke tension meter) - Jo mere præcis du er med dit hjulbyg jo større chance er der for at gøre det mere holdbart(Bare rolig, man kan sagtens lave et holdbart hjul uden). Er du ved at lave et hjul med et lavt antal eger eller meget tynde eger kan det være nødvendigt at gøre sig denne investering da egerspændingen så vil være mere kritisk for holdbarheden af hjulet. Oftest er det fælgen, specifikt området omkring nipplehullet der sætter grænsen for, hvor hårdt man kan spænde sine eger op, og derfor oplyser flere fælgfabrikanter tal for, hvor meget egerspænding du må have (se afsnittet for eger og nippler for disse tal).
Alternativt, kan du måle egerspændingen ved føle dig frem. Hvis du har et velbygget hjul som er magen til det du skal bygge (læs: samme eger, egerantal, mønster og nogenlunde samme egerlængde) har du noget at sammenligne med. Husk dog aldrig at spænde niplerne så hårdt at du drejer dem runde.
Endnu en metode af de endnu mere alternative er at måle egerspænding ved hjælp af toner. Sheldon referere til det og der kan læses mere her

Dishing tool - For at sikre at hjulet er centreret ordenligt kan der bruges et dishing tool. Igen, jo mere præcis du med dit hjulbyg jo større chance er der for at gøre det mere holdbart. Hvis du spænder dit hjul op i en cykel vendt på hovedet skal du huske at vende dit hjul en gang i mellem mens du spænder det op. På den måde sikre du at dishe dit hjul mere nøjagtigt.

Olie & spokeprep - For at nipplerne ikke skal sætte sig på egerne eller fælgene over tid er det vigtigt at smøre dem med olie eller spokeprep. Hvis det er et hjulsæt som skal være særlig holdbart eller er bygget med aluminium nippler som lettere sætter sig, kan der med fordel bruges et anti-seize middel.

Hvordan du bruger værktøjerne har parktool lavet nogle fine guides til.
Egerspændingmåler
Nipplenøgle
Dishing tool

Eger og nipler

Et hjul er langt fra bare et nav og en fælg. Hvad mange glemmer at tænke over er hvilke eger og hvilke nippler der skal vælges. Der er lige så meget vægt at reducere i eger og nippler som der er i fælge og nav for relativt billige penge. Du kan tilmed gøre dine hjul stærkere ved at bruge lettere eger. Læs om hvorfor nedenfor.

Eger
Eger er hovedsageligt lavet af rustfrit stål, men findes også i fx titanium. Forskellen imellem stål eger er hovedsagelige hvordan de er ”buttede” og/eller ”bladed”. Buttede eger er eger der er lavet tyndere på midten end de er i enderne. Det gør dem paradoksalt nok stærkere end single gauge eger (eger med samme tykkelse igennem hele egen). ”Cyccommute” fortæller i denne tråd, hvorfor dette forholder sig sådan og hvorfor DT Swiss Alpine tripple buttede eger er nogle af de mest holdbare der findes trods deres relativt lave vægt. Dog skal det siges at jo tyndere egerne er, jo mere fleksibelt bliver hjulet og dermed går mere energi tabt. Dette kan kompenseres ved brug af flere eger eller lodning af egerne. Disse muligheder tilfører dog begge mere vægt til hjulet. Da buttede eger er sværere at fremstille er disse dyrere end alm. single gauge eger.
Bladede eger er eger der er valset så de får en aerodynamisk profil. Disse er oftest næsten lige så stærke som hvis egen ikke var blevet valset og giver derfor nærmest altid en fordel når de bruges. Oftest er de dog meget dyre, da de både er buttede og derefter valset. Nogle bladede eger har dog så bred en profil at man i navene er nødsaget til at udvide hullerne på navene for at få dem i. Der findes dog modeller, som er lavet til at gå i den normale hulstørrelse.

Egerspændingen for Mavic er anbefalet til 90-110 kgf og for DT Swiss fælge bør den ikke overstige 120 kgf (100kgf er ca. ligmed 1000N)
For specifikationer på DT Swiss eger se her

Nippler
Ligesom med eger er der også forskellige nipler at vælge i mellem. Det mest almindelige valg er mæssing nippler fordi de er billige, holdbare og hårde så de er nemme at arbejde med. Tilmed korroderer de næsten ikke. Dog er de tunge da mæssing ikke er noget letvægts metal. Derfor findes der aluminiums nipler disse vejer cirka 1/3 af mæssing nipler og svarer måske til en vægtbesparelse på omkring 40g for et hjulsæt med 32 eger hver. Det lyder måske ikke af meget men da nipplerne sidder et meget kritisk sted, yderst på hjulet hjælper vægtbesparelsen også på accelerationen efter som mindre masse skal accelereres op i fart. Aluminiums nippler er dog mere modtagelige over for korrosion og kan sætte sig over tid. Dette sker oftest efter 1-2 år, nærmest uanset hvor godt man forbereder sig og hvilket vejr man kører i. Desuden er aluminium nippler, trods der højere pris, blødere og derfor sværere at arbejde med. Tilmed er de svagere og kendt for at gå lettere i stykker end mæssing nipler. Det lyder som en katastrofe men køber man alu nipler af en ordenlig kvalitet og bruger dem i et hjul med tilstrækkelige eger skulle man, hvis det bygges ordenligt, sagtens lave et hjul man kan have masser af glæde af.


Senest rettet af Zdrenka 17. dec 2010 15:25, rettet i alt 2 gange.

Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26. apr 2010 22:11 
Offline
City Banger
Brugeravatar

Tilmeldt: 22. jan 2010 00:37
Indlæg: 811
Geografisk sted: Nørrebro, KBH
Udover det, synes jeg at det er en super god tråd. Gode links, og vil i det hele taget være en stor hjælp til de modige der tør springe ud i hjulbyg.
Jeg vil i hvert fald selv benytte mig af den, det er helt sikkert. :wink:

Good job, ma' man.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26. apr 2010 22:25 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. jan 2010 22:45
Indlæg: 6572
Hej folkens. Jeg kunne godt tænke mig at opdatere tråden yderligere med en lille liste med butikker hvor man kan købe ting til at bygge hjul af. Gerne butikker med et større udvalg. Butikkerne skal sælge eger, nipler, nav og fælge for at komme på listen.

Indtil videre kender jeg.
http://cnc-bike.de/
http://www.parker-international.co.uk/
http://www.chainreactioncycles.com/
http://www.sjscycles.co.uk/
http://www.bike-discount.de/
http://www.outspokencycles.co.uk/
http://www.all4bike.com/
http://www.totalcycling.com/
http://www.bmx-onlineshop.de/
http://www.wiggle.co.uk/ (sælger dog ikke eger)

Er der flere gode?


Senest rettet af Zdrenka 24. nov 2011 00:30, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26. apr 2010 22:36 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. jan 2010 22:45
Indlæg: 6572
Tak for det admin!


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 26. apr 2010 22:43 
Offline
City Banger
Brugeravatar

Tilmeldt: 22. jan 2010 00:37
Indlæg: 811
Geografisk sted: Nørrebro, KBH
Zdrenka skrev:
Alberto skrev:
Udover det, synes jeg at det er en super god tråd. Gode links, og vil i det hele taget være en stor hjælp til de modige der tør springe ud i hjulbyg.
Jeg vil i hvert fald selv benytte mig af den, det er helt sikkert. :wink:

Good job, ma' man.


Tak tak. Jeg har lavet det i forbindelse med mit eget projekt hvor jeg har set mig om efter information. Jeg syntes at når der er blevet spurgt til det her på forum har folk linket rundt omkring. Jeg har forsøgt at samle og forklare styrker og svagheder ved de enkelte steder, så man måske kan drage mere nytte af de mange informationer der findes ude på cyber-biblioteket.

Super godt initiativ. Dejligt at der er nogle folk der gider bruge tid på at hjælpe andre.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 27. apr 2010 09:19 
Offline
Vejkat
Vejkat

Tilmeldt: 14. sep 2008 10:58
Indlæg: 20
Geografisk sted: København N
Super godt! Jeg takker mange gange.

Hvis der så lige var nogle, som gad at poste et par kommentarer om de truing stands de har prøvet, så ville det være perfekt. Her tænker jeg på de billige udgaver(Tacx, Minoura, ...), da førstegangs-hjulbyggere/nærige jyder, som mig selv, ikke starter ud med at købe professionelt grej til millioner af kroner. :)

På forhånd tak

/peter


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 28. apr 2010 11:00 
Offline
Urban Legend

Tilmeldt: 10. okt 2006 20:37
Indlæg: 5157
Geografisk sted: Østerbro
mht til truing stands (hvad fanden hedder de på dansk :?: ) vil jeg gerne anbefale at bruge en cykel med bunden i vejret. jeg har aldrig brugt andet og har altid fået fuldstændig lige hjul ud af det.
hvis du vender hjulet om et par gange i løbet af processen kan du sikre dig at det blive helt centreret selvom stellet skulle være lidt skævt.

det er slet ikke svært og det er den mest gratis løsning - måske lige bortset fra arme og øjemål, men så har man ingen frie hænder jo...

_________________
Min cykel er kommet hjem!
Hjælp mig med at få den op at køre igen! <- Klik!


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 28. apr 2010 12:15 
Offline
Messenger
Brugeravatar

Tilmeldt: 26. mar 2010 12:25
Indlæg: 400
Geografisk sted: København NV
Jeg mener at vi kaldte det for en "opretter bænk" dengang jeg skruede knallert...


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 28. apr 2010 12:26 
Offline
Messenger for life!
Brugeravatar

Tilmeldt: 6. maj 2008 21:31
Indlæg: 706
Geografisk sted: 2400NV
Phlipperen skrev:
Jeg mener at vi kaldte det for en "opretter bænk" dengang jeg skruede knallert...


netop, men det er i ét ord.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 28. apr 2010 12:39 
Offline
Messenger
Brugeravatar

Tilmeldt: 26. mar 2010 12:25
Indlæg: 400
Geografisk sted: København NV
Ok. Man skal også starte med stort begyndelsebogstav.:)


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 28. apr 2010 18:26 
Offline
Mindst Ninja

Tilmeldt: 24. aug 2009 17:24
Indlæg: 1255
Phlipperen skrev:
Ok. Man skal også starte med stort begyndelsesbogstav.:)


hæhæhæ

_________________
Kælderdværgen aka. Carl


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 28. apr 2010 18:51 
Offline
Urban Legend

Tilmeldt: 10. okt 2006 20:37
Indlæg: 5157
Geografisk sted: Østerbro
'hæhæhæ' er slet ikke et rigtigt ord.

Lydord skal skrives i hånden eller i det mindste i Comic Sans.

_________________
Min cykel er kommet hjem!
Hjælp mig med at få den op at køre igen! <- Klik!


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 28. apr 2010 19:29 
Offline
Pedal Mafiosi
Brugeravatar

Tilmeldt: 31. okt 2009 20:38
Indlæg: 91
En Hjulopretter :D


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 28. apr 2010 22:09 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 30. aug 2007 12:53
Indlæg: 4756
Hjulbyggerstand.

_________________
// Hans Nathue
"Now a days most racers are looking for.... plastic" -- Ron Cooper


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 29. apr 2010 01:30 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 14. nov 2009 16:43
Indlæg: 4564
Billede


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 14. maj 2010 18:35 
Offline
Urban Legend

Tilmeldt: 3. okt 2006 09:57
Indlæg: 1564
Geografisk sted: 2100
Synes tråden er en "sticky" værd, når nu den ligger i DIY.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 17. maj 2010 22:28 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. jan 2010 22:45
Indlæg: 6572
Lige noget jeg kom forbi. :)

Billede


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 17. maj 2010 22:45 
Offline
Wannabe
Brugeravatar

Tilmeldt: 19. jan 2010 19:26
Indlæg: 143
Geografisk sted: albertslund
Smart, men hvad så, når du skal lave et baghjul? ;)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 435 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5 ... 22  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team