Fixie-king.dk

Forum for cykelbude og andre cykelfetichister
Dato og tid er 20. okt 2018 20:01

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 42 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 13. aug 2012 13:22 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 9. mar 2010 19:40
Indlæg: 1075
Geografisk sted: Nørrebro
Der opdateres i øjeblikket
FK's guide til fastnavs hjulbyg, ver. 0,5
Rettelser pr. 4/3 er i bordeux

Denne guide beskriver kun hvordan et 32 eger, 3 kryds for- eller baghjul, uden dish, bygges op fra bunden af. For nu behøver du ikke vide hvad dette betyder, bare at det er alt du kan, når denne guide er læst til ende.

Denne guide er ment som den hurtige vej. Jeg anbefaler at man læser:
Sheldons guide
Eller køber Roger Mussons e-bog (ca £9 – bestemt pengene værd)
The Professional Guide to Wheelbuilding
Denne guide er desuden skrevet med Mussons bog som reference. Hvis man har tænkt sig at bygge mange hjul, kan denne klart anbefales. Også hvis man kun har tænkt sig at bygge ét, for den sags skyld.

Desuden bør man læse hele Zdrenka’s tråd vedr. information om hjulbyg:
Information om Hjulbyg



Forord (aka. derfor skal du bygge dine egne hjul):
Spørgsmålet er blevet stillet tusind gange før, og også overvejet af mig selv, dengang jeg var level 1 i cykler: ”Kan jeg ikke bare tage mit gearbagjhul og lave det om til fastnav?”. Mange har ligesåhurtigt fundet ud af at dette kræver at man skifter sit nav til et af typen der tager fastnavstandhjul og låsering. Det slår ofte én ud, fordi det synes som et sindssygt uoverkommeligt projekt. Men frygt ej! Det er ikke den trolddom nogle mennesker gerne gør det til! De fleste nav benyttet til fastnav har nemlig samme afstand fra midten af navet og ud til flangerne, hvilket gør at hjulet ikke skal dishes*, hvilket letter den generelle forståelse af processen der kaldes hjulbyg.
Desuden skal det siges, at det at bygge, og cykle på, hjul man selv har bygget bærer en kæmpe tilfredsstillelse i sig selv – præcis ligesom alt andet du selv kan fikse på din cykel. Du bør under ingen omstændigheder snyde dig selv for dette.

*Dish forekommer som oftest på baghjul med gear, da kassette-siden (drive side) af navet tager mere plads, og flangen i denne side er derfor tættere på midten af navet end på modsatte side (non drive side) af navet. Dette giver forskellig længde eger på henholdsvis højre og venstre side af hjulet, da fælgen altid skal være i midten af navet (dog med undtagelse af nogle Downhill-hjul, hvor baggaflen på stellet er assymetrisk for at kompensere for dette)
Dette billede viser dish-princippet

Disclaimer:
Hvis du vælger at benytte dig af teknikkerne beskrevet i denne tråd, har du taget et valg i livet og som med så mange andre valg, selv ansvarlig for din laden og gøren. Jeg kan ikke drages ansvarlig for at dit hjul falder fra hinanden, skulle du vælge rent faktisk at cykle på de hjul du bygger.


Du skal mindst bruge:
- Fælg, nav, nipler og eger (og mål for disse) (eng: Rim, hub, nipples and spokes)
- En egernøgle (eng: spoke key)
- Olie / smøremiddel (eng: oil / lubricant) //Motorolie, fx, er meget bestandigt og fint at benytte. Undgå WD40 og vegetabilsk olie
- En egerlængdeberegner (eng: Spoke Lenght Calulator)
- En flad skruetrækker (eng: flathead screwdriver)
- Et par arbejdshandsker (til at stresse egerne)
- En stand at rette hjulet i (dette kan gøres direkte i cykelstellet)


Det er nice at have:
- Nipple driver (sparer dig for mange fejl og meget tid)
- En tommestok / dishingværktøj (eng: dishing gauge)
- Kaffe, pilsner, Faxe Kondi (indsæt selv foretrukne drik) (eng: favourite beverage)

Følgende kan anskaffes, men er ikke noget nær nødvendigt:
- Hjulbyggerstand (eng: truing stand)
- Spoke tension meter (For lol til min smag)

De spæde skridt:
Første skridt i processen er valg af komponenter. Her i guiden er der brugt et On-one Front Track Hub og en Rigida DP18 fælg, begge 32 huls (plads til 32 eger). Benyt en anden guide hvis du vil benytte dig af et andet antal eger.
Af andre nav i den billige ende, kan nævnes fx Miché Primato eller Novatech. Fælles for alle tre gælder det, at de har lukkede lejer, hvilket betyder nul justering og vedligeholdelse. Samtidigt er det nemt at finde de komponent-mål du skal bruge. Du skal kende flg. begreber:

FÆLG:
ERD: Betyder Effektive Rim Diameter, og findes ved at google fælgens navn sammen med ERD (fx ”Rigida dp18 erd”). Er som regel opgivet i mm, fx Rigida DP18 ERD: 581 mm. Dette kan også måles. Se link til Sheldon længere nede. Dette er det eneste mål for fælgen du skal kende. Nogle fælge har let forskudte egerhuller (fx open pro). Dette skal du være opmærksom på når du bygger. Mere om dette senere
NAV:
Flange Diameter (Nogengange PCD – Pitch Circle Diameter): Dette er afstanden mellem to modstående huller i navet, i mm. Findes typisk ved at google navet og skrive ”specs” eller ”measurements” efter (fx ”On-one track hub specs”). Kan også måles. Igen, se Sheldon link.
Center to Flange / Flange Distance: Er afstanden fra midten af navet, til midten af flangen. Denne kan variere mellem højre og venstre hvis hjulet skal dishes, hvilket kræver forskellige egerlængder på hver side af navet. Dette kan fx forekomme på single-fixed nav (nav med kun plads til tanhjul kun på den ene side). Undgå at købe navet, og find et hvor Left og Right er ens, fx de overnævnte, med tandhjulsgevind på begge sider. Se Sheldon-link længere nede for uddybning.

Har du allerede dine komponenter, kan målene findes manuelt, jævnfør Sheldons guide: http://sheldonbrown.com/rinard/spocalc. ... eHubAndRim" onclick="window.open(this.href);return false;
Det kan bestemt anbefales at læse Sheldon linket lige meget hvad, da det er nyttig info man ikke bør snyde sig selv for.

Ovennævnte mål er alt hvad du behøver for at beregne egerlængde. Nu skal du vælge en online beregner. Jeg bruger Wheelpro (se resultat for 3X – 3 kryds) og dobbelttjekker med Android App’en: Bicycle Calculator.
DT-Swiss har også en egerlængdeberegner, men jeg får tit underlige resultater fra den, og vil derfor ikke anbefale den.
I den online beregner sætter du værdier ind som nævnt. Glem værdien Offset, medmindre du har valgt en fælg med forskudte egerhuller (hvilket ikke anbefales). Rim Dia = ERD. Hvis du ikke gad læse Sheldon-linket længere oppe, kan du med fordel læse på denne side under HELP.

I app’en bruger du menuen: Spoke Lenght, og du skal huske at vælge 32 eger og Crossings = 3, for 3-kryds.
Dit resultat vil helt sikkert blive et komma-tal. Da eger som regel kun findes i intervaller af 2 mm (278 mm – 280 mm – 282 mm etc.) skal der afrundes til nærmeste værdi. Med DP18-fælgen og On-one-navet gav beregneren mig 280,7 mm og app’en 280,86. Jeg afrundede altså til 280 mm. Du kan tage målene med ned i til din cykelbutik for en sikkerheds skyld. TBS vil gerne sælge dig 32 + lidt ekstra blanke eger og nippler for en 100-mand. Nogle cykelbutikker bliver overraskede over at du overhovedet spørger dem om et sæt eger, og disker ud med en fuldstændig latterlig pris (Ritter Cykler i Lyngby fx)
Begge resultater er med 12mm nippler. Cykelhandleren du køber egerne hos kan hjælpe dig med hvilke nippler du skal vælge. Har han ikke lige den længde du skal bruge, vil han nogengange gå på kompromis og sælge dig 14 mm nippler med lidt kortere eger til (ca. - 1 mm) i stedet.


Senest rettet af Jungle-Ras 5. mar 2014 13:50, rettet i alt 5 gange.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 13. aug 2012 13:36 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 9. mar 2010 19:40
Indlæg: 1075
Geografisk sted: Nørrebro
Forberedelse til byg:
Pyha for en skefuld. Nu burde du stå med det du skal bruge for at bygge dit hjul, altså nav, fælg, eger og nippler (alt andet rod på dit sofabord er ikke en nødvendighed).

Billede

Først skal hjulet strikkes. Som sagt vil jeg i guiden her benytte mig af et 3-kryds mønster. Dette vil sige at en hvilken som helst eger i hjuler krydser to andre eger 3 gange (på ”sin egen” side af navet). Dette er det mest benyttede mønster, da det kan bruges til det hele, navbremser, fælgbremser, baghjul, forhjul, you name it. Der er en masse grunde til at du ikke bør bruge fx radial (0-kryds – egerne krydser slet ikke) til baghjul og / eller navbremser. Det vil jeg ikke komme ind på her.

Find dig en tom sodavandsflaske og stjæl kapslen. Fyld denne kapsel med olie. Her brugte jeg WD40, hvilket egentlig ikke er ideelt, da WD40 ikke er særlig bestandigt. Brug istedet fx motorolie, som nævnt længere oppe. Men bare det smører kan det gå. Olien er til at påsmøre eger-gevindene inden montering. Hav en klud liggende ved siden af til at tørre lidt af olien af efter du har dyppet en eger. De skal smøres, men ikke dryppe af olie. Se billeder herunder.
BilledeBillede


Den første eger:
Tag en eger, smør den og sæt den i navet UDEFRA OG IND, således at egerhovedet sidder på ydersiden af navet når den er helt igennem. Se tegning herunder.

Billede

Tag nu en olievædet vatpind og smør nipplebrønden. Dette er essentielt for dit byg, da det sikrer at nipplerne ikke sætter sig i fælgen.

Stik derefter denne eger gennem hullet i fælgen, lige til venstre for ventilhullet og skru en nippel på. For nu kan det gøres med fingrene. Senere bliver en flad skruetrækker nødvendig. Herfra af skal du sørge for, at alle nippler skrues lige meget ned på gevindet af alle de eger du sætter i. Jeg plejer at lade en enkelt rille af gevindet være synligt under nipplen. Dette er MEGET ESSENTIELT for hvor hurtigt og smertefrit dit hjulbyg skal foregå. Dette sikrer at dit hjul er mere eller mindre rundt når alle eger er strammet til, senere i processen.
Det du dog burde (læs skal!) gøre er at anskaffe/fremstille dig en nippledriver. Dette er en spids skruetrækker der sikrer at alle nippler er skruet lige langt ned, da den pga. spidsen bliver skubbet ud af nipplekærven. Dette sikrer at alle nippler spænder over præcis samme længde af egergevindet. Dette kan skære den byggetid væsentligt ned og spare dig for en verden af problemer senere hen!

Dit hjul bør nu se ud som på billedet herunder. Det er dog ikke helt klar til montering endnu.

Billede

Nu tager du den næste eger, dypper den i olie, tørrer den af og sætte den i navet UDEFRA OG IND, i nummer to hul til venstre fra hvor den første eger sidder. Se billede herunder

Billede

Denne eger skal igennem nummer fire hul i fælgen, til venstre for den første eger. Således skal der være tre ledige huller mellem de to eger du netop har sat i.
Dette mønster fortsættes med hvert 2. hul i navet og hver 4. hul i fælgen, indtil hjulet ser ud som tegningen herunder.

Billede

Her bør du sikre dig at alle eger har en afstand af tre huller (i fælgen) fra hinanden og at du nu har monteret 8 eger i alt.
Vend nu hele hjulet og find den eger du monterede ved ventilhullet (fra den anden side) og betragt dit nav. Du vil forhåbentlig opdage at hullerne på denne side sidder forskudt i forhold til den anden side. Sammenlign med billedet herunder.

Billede

Hvis ikke, så stik en eger igennem et hul (IGEN, UDEFRA OG IND), og lad den ramme modsatte flange indefra. Bemærk hvordan egeren rammer midt mellem to huller på modsatte flange. Den eger der skal sættes i nu, skal ramme modsatte side af navet hvor ventil-egeren (den første eger du satte i) sidder i hullet lige til venstre for. Denne eger sættes i første ledige hul til højre for den første eger. Se tegning nedenfor.

Billede

De næste 7 eger er samme fremgangmåde som tidligere. Hvert 2. hul i navet og hvert fjerde hul i fælgen. Når disse eger sat i skal der i fælgen være to fyldte huller, efterfulgt af to tomme huller, hele vejen rundt. Når dette er gjort, drejer du navet med uret. Se billedet herunder (stjålet fra Sheldon). Læg mærke til at egerne drejer VÆK fra ventilhullet. Kontroller er ekstra gang, at du har brugt 16 eger og dit hjul ser ud som på billedet.
Billede


Senest rettet af Jungle-Ras 5. mar 2014 13:51, rettet i alt 4 gange.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 13. aug 2012 13:41 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 9. mar 2010 19:40
Indlæg: 1075
Geografisk sted: Nørrebro
Over – over – under – midt imellem.
Husk ovenstående sætning. Den skal du benytte dig af til hver af de sidste 16 eger. Nu skal vi nemlig til de krydsende eger.
Vælg en side af navet og arbejd kun på denne side de næste 8 eger (som vi plejer). Tag en eger, smør den og stik den gennem et ledigt hul i navet, denne gang INDERFRA OG UD, altså modsat af det du har gjort hidtil. Denne eg skal trækkes i modsatte retning af de andre eger på denne side, og krydse 3 eger (igen, kun på samme side) på sin vej til fælgen. Heraf udtrykket 3-kryds mønster. De første kryds kan godt være lidt vanskeligt at få øje på da det er helt inde ved navet. Se tegningen herunder.

Billede

Hvert tal i tegningen repræsenterer et kryds med en anden eger. Den grønne eg er den du lige har sat i. Bemærk hvordan den krydser over eg nr. 1, over eg nr. 2 og til sidst UNDER eg nr. 3. Altså, OVER – OVER – UNDER.
Her må egeren nødvendigvis bøjes en lille smule for at komme på plads under den 3 eger. Hver ikke bange for at ødelægge en eger ved at bøje. De er ikke lavet af glas. Men pas på med ikke at bukke dem, således at de direkte får ”knæk”.
Denne eger skal nu sættes i det hul i fælgen der befinder sig lige mellem eger nr. 3 og den næste eger fra samme side af navet. Se tegningen herunder.

Billede

Bemærk hvordan den nye eger (den grønne) krydser tre andre eger og havner i hullet midt imellem to eger fra samme side (billedet viser ikke eger fra modsatte side af hjulet). Herunder ses et billede (igen, stjålet fra Sheldon) hvor alle 16 udefra-ind eger vises, plus den du netop har sat (dog fra den anden side af hjulet)
Billede
På nuværende tidspunkt kan nipplerne sandsynligvis ikke længere skrues på med fingrene, da egerne ikke stikker langt nok op fra fælgen. Her må man være lidt kreativ, specielt ved højprofilfælge uden eyelets. Her plejer jeg at bruge en reserve-eger til at skrue nipplen på ”den gale vej” for så at føre den ned i fælgen. Se billedet herunder.
Billede
Brug derefter en flad skruetrækker, eller niplledriver, til at stramme nipplerne. Husk til stadighed, at alle nippler skal dække lige meget gevind på hver eg. PISSE VIGTIGT!
Når de næste 7 eger (alle 8...) er sat i, kontrollerer du at der, fælgen rundt, nu er 3 optagede huller og et ledigt, hele vejen rundt. Som på dette billede (stjålet fra nettet)
Billede
Dernæst kontrollerer du at alle krydsende eger er OVER – OVER – UNDER, som forklaret tidligere.

Vend nu hjulet og monter de resterende 8 eger. Samme fremgangmåde som før. Nu bør der ikke være tvivl om hvilke huller i fælgen egerne skal monteres i, da der kun er 8 tilbage.


Senest rettet af Jungle-Ras 5. mar 2014 13:51, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 13. aug 2012 13:45 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 9. mar 2010 19:40
Indlæg: 1075
Geografisk sted: Nørrebro
Hjulet strammes
Nu er hjulet flettet, og egerne skal strammes op. Her er det vigtigt at INTET kan forstyrre dig. Da alle eger nu skal spændes lige meget, er det essentielt at du ikke pludselig glemmer hvor du er nået til. Så længe der strammes eger bør du altid starte med egeren / nipplen efter ventilhullet og arbejde dig frem til sidste eger inden ventilhullet. På den måde sikrer du at du altid ved hvor langt du er nået. Jeg kan ikke ligge nok tryk på vigtigheden af dette. Ryg en cigaret, åben en bajer, slyng noget rødvin eller hva’ faen der nu får dig til at slappe af.
Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klar over, hvilken vej nipplen strammes og hvilken vej den løsnes. Ser du nipplen oppefra og ned i fælgen, strammes den MED URET og løsnes MOD URET (ligesom en normal møtrik). Gør dig selv FULDSTÆNDIG klar over dette inden du fortsætter.
Som sagt, START MED NIPPLEN LIGE EFTER VENTILHULLET og stram denne ”et par omgange”. Jeg plejer at starte med fem ”halve” omgange , altså 2½ omgang, og så gøre dette på alle 32 eger. Du kan passende sætte dit hjul i en byggestand, ramme, gaffel eller hvad du nu lige har til rådighed. Jeg har engang bygget et hjul ved hjælp af to mælkekasser. To stole og to skruetvinger er også en mulighed.
Når nipplerne begynder at blive stramme, skal du til at vurdere om egerspændingen er ved at være der. Du kan her finde et andet hjul og klemme på ”krydsningerne” i egerne på dette som reference. Når krydsningerne i dit nye hjul er så stramme som i et gammelt hjul er du færdig med denne del.

Så skal der rettes.
Nu begynder magien stille og roligt at finde sted, for nu skal hjulet rettes til sideværts. Dette er nemt at gøre i stellet, hvis der er monteret en bremse. Alternativer kan blive nødvendige. Det vigtigste er at akslen sidder stabil fast, så der kan drejes på hjulet uden at det ruller væk eller deslige. Der skal samtidig være mulighed for at holde et fast objekt op til fælgen som kan indikere hvorvidt den slår til siden (igen, her er en fælgbremse et fint værktøj).

Dish
Først kontrollerer du dish på hjulet. Dette er en kontrol af at fælgen er centreret i navet. Dette gøres nemt med en tommestok. Fold 3 – 4 led ud af tommestokken og sæt midten af dette udfoldede stykke på der hvor navet slutter og akslen starter. Fold nu tommestokken så den rammer fælgen to, på omkredsen, modsatte steder. Dette indikerer dish FOR DENNE SIDE af hjulet. Med tommestokken i den form du lige har foldet, vender du hjulet og sætter den på, på samme måde. Rammer den nav-ende og to steder på fælgen, er din dish acceptabel.
Du kan også gøre det ved at smide hjulet i en ramme med bremse, snur hjulet og hold øje med hvordan det løber mellem bremseklodserne. Vend da hjulet, og gør det samme. Dette giver ligeledes en fin indikation af dish.

Er din dish ikke i orden, og er hjulet trukket mod fx højre, strammer du alle eger i modsatte side (her venstre) en ottendedel til en kvart omgang med egernøglen, og måler efter igen.

Justeringer sideværts (eng: Lateral trueness)
Når du ved at din dish er i orden kan du gå i gang med justeringer af hjulet. Vend din ramme på hovedet, monter en bremse og lig noget lyst (papir, lagen etc) bagved punktet hvor du kontrollerer hjulet (i dette tilfælde, din bremse). Dette gør det nemme at få øje på sideværts bevægelse. Snur nu hjulet i rammen og observer mellemrummet mellem fælg og bremseklods. Du vil sandsynligvis se at hjulet har nogle punkter hvor det slår enten mod, eller væk fra bremseklodsen. Start med at identificere hvilke eger ”bulen” spænder over, og hvilken retning bulen slår. Slår bulen til venstre, skal egerne på højre side af navet undersøges og nogle strammes. Omvendt for bule til højre. Man kan altså sige at du ved at stramme en eger i en side, ”trækker” fælgen i den retning.

For at finde frem til specifikt hvilke eger der skal strammes, plejer jeg at bruge tone-metoden. Nu hvor egerne er meget spændte, give de en tone når du ”slår dem an” med en negl (lidt ala en streng på en guitar). Denne tone kan fortælle dig hvilke eger der skal strammes. Har du fx en bule i fælgen der spænder over 4 eger (på den ene side af navet) slår du disse an og hører om de har nogenlunde samme tone. Jo strammere eger, jo højere tone. De eger du leder efter er dem med en dybere (lavere) tone end de andre. Det er disse eger du skal stramme. Giv dem en kvart omgang med egernøglen. HUSK AT holde øje med om du strammer eller løsner. Ellers kaster du dig ud i en helt ny verden af problemer.
Bliv ved med dette indtil hjulet slår under 1 mm hele vejen rundt.

Handsketid!
Nu er det tid til at finde dine handsker frem. Om det er mormors havehandsker eller forsvarets udleverede oksehud er ligegyldigt, bare de tillader at du klemmer godt til på egerne uden at det gør ondt. Sæt hjulet mellem dine ben og klem godt til på egerne. Det foregår lettest på to, i samme side, parallelle eger ad gangen. Dette kaldes at stresse egerne og hjælper til at egerne sætter sig bedre, både i nav- og fælghuller.
Når denne seance er overstået, kan det være nødvendigt at justere hjulet sideværts en ekstra gang.

Kontroller at hjulet er rundt (eng: radial trueness)
Snur nu hjulet og hold øje med om omkredsen er den samme hele vejen rundet. Altså om hjulet slår på sin lodrette akse. Hvis du i starten har sørget for, at alle nippler var skruet lige langt ned over egerne, burde det lodrette udslag være minimalt. Se billedet, stjålet fra Sheldon, herunder. Det giver inspiration til hvordan lodrette fejl kan spottes.
Billede
Er der udslag på over 2 mm, skal de rettes til. Er det en bule, lokaliseres de 2 eger (en fra hver side af navet) der er netop midt på bulen, og strammes lidt (et ottendedel til en kvart omgang). Egerne netop til højre og venstre for disse stramme med ca. halvdelen af hvad du strammede de to første med. Sving hjulet rundt og se efter andre fejl. Drejer det sig i stedet om et ”hul”, løsnes eger efter samme mønster som de strammes. Mest midt på hullet, og mindst yderst.
Fælgen kan have små buler der hvor den er samlet, altså i svejsningen. Det betyder ikke nødvendigvis at der er buler der hvor dækket ”clincher”, altså nede i fælgen, som egentlig er den del vi gerne vil have rund. Er der en milimeterfejl omkring svejsningen, er det som regel håbløst at rette ud. Så vær opmærksom på dette. Samlingen befinder sig altid modsat ventilhullet.

Slutteligt
Check dish, sideværts og lodret. Er der ingen fejl, så er du sgu’ færdig. Tillykke, du kan nu kalder der hjulbygger level 1.

_________________
Guide: Byg dit eget hjul
JA-hatten skrev:


Senest rettet af Jungle-Ras 13. aug 2012 15:32, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 13. aug 2012 13:48 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 9. mar 2010 19:40
Indlæg: 1075
Geografisk sted: Nørrebro
Protip
Det er god praksis, når man bygger et hjul, at sørge for at navets label peger mod ventilhullet. Jeg ville ikke forvirre unødigt med dette i starten, men til dit næste hjul kan dette overvejes. If it is worth doing, it is worth overdoing.
Inden du starter, lokaliserer du det hul i navet der er lige ud for logoet på navet. Dette er 0-hullet. Herfra tæller du 3 huller til venstre, jævnfør tegningen nedenfor. Her monterer du din første eger. Når navet senere roteres i hjulet, vil logoet på navet pege mod ventilhullet. Bum!

Billede

Epilog

Dette er min måde at bygge hjul på. Det beskrevne hjul byggede jeg en mandag morgen og cyklede mod Berlin samme dag. Turen bød b.la. på ca. 50 km af brosten og grus- / skovvej, og ca 300 km asphalt og jævnt underlag. Hjulet er stadig så lige som da jeg afsluttede mit byg.

God fornøjelse

Det var alt for denne gang. Det er meget muligt at denne guide er alt for lang og kun giver mening for mig selv. Specielt delen om truing er skrevet lidt hurtigt og uden billeder, hvilket kan skabe meget forvirring. AL FEEDBACK MODTAGES MED KYSHÅND PÅ PM!!!!

EDIT: Jeg modtager også gerne PM med spørgsmål til metoderne i tråden.

_________________
Guide: Byg dit eget hjul
JA-hatten skrev:


Senest rettet af Jungle-Ras 13. aug 2012 16:14, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 13. aug 2012 14:24 
Offline
City Banger
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. maj 2011 16:28
Indlæg: 922
Geografisk sted: 2730
Jeg får sgu helt lyst til at strikke mig et hjul.

_________________
-----__o
---_\ <,
--(_)/(_)
Det er en idiot-cykel, men hvis man har det fedt så har man det fedt.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13. aug 2012 15:37 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2011 12:18
Indlæg: 1006
Geografisk sted: Limbo
Billede

Denne tråd er lige hvad jeg har brug for. Har længe tænkt over at forsøge at strikke en hjul op.

_________________
Chrikeroo skrev:
Du er da en sand liberalist newguy


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13. aug 2012 22:25 
Offline
Vejkat
Vejkat

Tilmeldt: 10. aug 2011 22:30
Indlæg: 18
Fed guide!

Med risiko for at jeg har overset det, synes jeg det ville være den Finn idé at komme omkring begrebet trækeger


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14. aug 2012 22:51 
Offline
Den stille type

Tilmeldt: 12. jun 2012 12:49
Indlæg: 3
Geografisk sted: Århus
Alt for fedt, at du har brugt tid på at lave en god og simpel guide - tak for det :-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15. aug 2012 07:38 
Offline
Urban Legend

Tilmeldt: 16. sep 2010 22:21
Indlæg: 2539
Geografisk sted: Den sorte firkant
Smukt!

_________________
...Still Not vin' Police...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15. aug 2012 09:09 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. jan 2010 22:45
Indlæg: 6572
skær-det-ud-i-pap-king.dk! Jeg er fan!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21. aug 2012 13:10 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 8. maj 2012 20:30
Indlæg: 3217
Geografisk sted: Fixiekurwa
må bare bygge hjul er der nogle der har nogle ideer til et virkelig billigt samle set skal ikke nødvendigvis kunne køre bagefter

_________________
JesperXT skrev:
...Det eneste der ikke tolereres, er uduelighed.

CVR: 36585080


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21. aug 2012 13:58 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2011 12:18
Indlæg: 1006
Geografisk sted: Limbo
Jeg har lige fået et On-one nav hjem til 150kr.
TBS har nibler og eger til 100kr.
Fælgen er jeg ikke helt sikker på endnu.

_________________
Chrikeroo skrev:
Du er da en sand liberalist newguy


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22. aug 2012 17:12 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 9. mar 2010 19:40
Indlæg: 1075
Geografisk sted: Nørrebro
MR_BANG skrev:
må bare bygge hjul er der nogle der har nogle ideer til et virkelig billigt samle set skal ikke nødvendigvis kunne køre bagefter


Skil et gammelt hjul ad, og saml det igen. Det var sådan jeg startede. Eger kan sagtens tåle at blive genbrugt. På et tidspunkt skiftede jeg navet på et no-name hjul hvor det nye nav (Primato) havde præcis samme dimensioner som det gamle. Hjulet sidder nu på en kammerats cykel. Stadig snorlige.

Btw, tråden bliver snareligt opdateret med bedre udpensling af hvordan hjulet rettes til.

_________________
Guide: Byg dit eget hjul
JA-hatten skrev:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21. sep 2012 21:57 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 8. maj 2012 20:30
Indlæg: 3217
Geografisk sted: Fixiekurwa
Jungle-Ras skrev:
MR_BANG skrev:
må bare bygge hjul er der nogle der har nogle ideer til et virkelig billigt samle set skal ikke nødvendigvis kunne køre bagefter


Skil et gammelt hjul ad, og saml det igen. Det var sådan jeg startede. Eger kan sagtens tåle at blive genbrugt. På et tidspunkt skiftede jeg navet på et no-name hjul hvor det nye nav (Primato) havde præcis samme dimensioner som det gamle. Hjulet sidder nu på en kammerats cykel. Stadig snorlige.

Btw, tråden bliver snareligt opdateret med bedre udpensling af hvordan hjulet rettes til.

når man løsner egerne skal man så gøre det på en speciel måde eller rækkefølge

_________________
JesperXT skrev:
...Det eneste der ikke tolereres, er uduelighed.

CVR: 36585080


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22. sep 2012 08:02 
Offline
Fakenger
Brugeravatar

Tilmeldt: 8. jun 2011 19:12
Indlæg: 215
Geografisk sted: Frederiksberg
FUCK hvor jeg elsker internettet, for alle de gudsbenådede nørder der findes dér. Fed guide, meget velskrevet, og skulle jeg nogensinde kaste mig ud i sådan et projekt, ville jeg føle mig tryg ved at følge dine anvisninger.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23. sep 2012 12:23 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 9. mar 2010 19:40
Indlæg: 1075
Geografisk sted: Nørrebro
MR_BANG skrev:
Jungle-Ras skrev:
MR_BANG skrev:
må bare bygge hjul er der nogle der har nogle ideer til et virkelig billigt samle set skal ikke nødvendigvis kunne køre bagefter


Skil et gammelt hjul ad, og saml det igen. Det var sådan jeg startede. Eger kan sagtens tåle at blive genbrugt. På et tidspunkt skiftede jeg navet på et no-name hjul hvor det nye nav (Primato) havde præcis samme dimensioner som det gamle. Hjulet sidder nu på en kammerats cykel. Stadig snorlige.

Btw, tråden bliver snareligt opdateret med bedre udpensling af hvordan hjulet rettes til.

når man løsner egerne skal man så gøre det på en speciel måde eller rækkefølge


Nej, det er sgu ligemeget. Løsn allesammen og tag dem ud af navet til sidst.
Hvis du insisterer på at løsne én ad gangen, skal du gøre det modsat af samlingrækkefølgen (som nævnt i tråden længere oppe). Men lad være, bare løsn allesammen.

EDIT: BEMÆRK! Hvis det hjul du skiller ad er dishet (fx. et baghjul til kassette) har egerne forskellig længde på hhv. højre og venstre side.

_________________
Guide: Byg dit eget hjul
JA-hatten skrev:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28. sep 2012 11:28 
Offline
Messenger

Tilmeldt: 10. apr 2011 18:22
Indlæg: 404
Geografisk sted: Den konservative højborg AKA Frederiksberg
Næsten alle hjul som ikke har gevind på begge sidder er dishet. Selvom det bare er singlespeed nav osv. skal de stadig dishes, så næsten alle baghjul er dishet

_________________
a.k.a Meyer


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10. okt 2014 01:32 
Offline
Urban Legend
Brugeravatar

Tilmeldt: 9. maj 2011 10:38
Indlæg: 7855
#valvefail
Billede


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10. okt 2014 07:23 
Offline
Urban Legend

Tilmeldt: 10. okt 2006 20:37
Indlæg: 5157
Geografisk sted: Østerbro
Fejlen er sket da du vendte hjulet og satte eger nr 9 ind. Den skulle have siddet mellem key spoke og ventilhul. Så var resten gået op.

_________________
Min cykel er kommet hjem!
Hjælp mig med at få den op at køre igen! <- Klik!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 42 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team